The children's book Bókasafn ömmu Huldar (2009), translated to Danish by Birgir Thor Möller. With illustrations by the author.
About the book:
Albertina bor i en underlig verden. Der findes ingen bøger mere, og i skolen lærer hun kun om lån og renter. Internettet blev forbudt, længe får hun blev født, og den frygtelige Guldbank er ved at tilrane sig magten over alt of alle. Og så begynder de voksne at forsvinde.
Men en dag dukker den mystiske troldkvinde Hulda op. Hun har et kæmpe bibliotek – og en masse farlig viden. Intet bliver som før.
From the book:
Undervisningsapparaterne havde trænet børnenes hjerner til at modtage store mængder information på kort tid. Hidtil havde de dog kun brugt deres toptrænede hjernekapacitet til at udregne renter af banklån eller til at gange uhyrlige summer. Nu kunne de i stedet læse vanvittigt hurtigt. Nogle kunne læse hele romaner på tohundrede sider på kun to timer eller lære hele teaterstykker udenad efter blot en enkelt gennemlæsning.
Albertina påtog sig at lære Emiliana og de yngste børn alfabetet. Hun brugte sin bedstemors visdomsord om, at nogle bøger skulle man smage på, andre skulle man sluge i sin helhed og andre igen skulle tages bid for bid.
Emiliana tog det lidt for bogstaveligt og havde spist to sider i en illustreret børnebog om en skidende muldvarp, da Albertina opdagede misforståelsen.
Senere om aftenen, da Emiliana var faldet i søvn i skødet på Røde Rosa inde i stuen, kom Bastard-Ole og satte sig hos Albertina. Han så bedende på hende, som om de ikke længere var svorne fjender, og viste hende så en stor bog med lange streger på siderne og punktummer med haler.
- Det er noder, sagde Albertine tørt. Man bruger dem til at læse og skrive musik. Hun skyndte sig at finde en bog om nodelære og give den til Ole, for selvom hun ikke længere var bange for ham eller tvillingerne, så havde hun stadigvæk ikke tilgivet dem episoden i kantinen.
(95-96)
